om Piip

Piip vandt Dansk Spoken Pris 2010

Lasse Thorning og Thorkil Jacobsen er poetry slammere. De har begge vundet det danske mesterskab i poetry slam, og de har turneret i hele landet med poesi og poetry slam.

Piip er deres fælles foretagende. I et lille kontor på Huset i Magstræde sidder de og arrangerer undervisning, shows og events.

Skolepoesi er deres undervisningsprojekt. Sammen har de besøgt mere end 30 skoler i forløb, der varer op til en hel uge. Eleverne bliver kastet ud i at skrive digte, og mens der stadig er tid til både grin og fordybelse, bliver digtene bedre og fokus større. Forløbet afsluttes med at kåre skolens bedste poetry slam’er – altid til stående applaus og tårnhøj stemning.

Piip poetry slam er Piips forsøg på at genfinde det traditionelle poetry slam. Tanken er at skære det ind til benet: 3 minutter til hver digter, 3 runder og alle entré-indtægterne i lommen på vinderen. Har du en digter i hånden eller bare smag for poesi, så kom forbi Underkanten i Huset.

Samtidig er Piip et lille forlag der udgiver spoken word-relaterede bøger.



links:

Lasse Thorning
Thorkil Jacobsen
Skolepoesi
Piip poetry slam

.